Biologi aflevering alkohol

Billede:Copy icon.png

Aflevering

Denne side er en aflevering og delene må

kun afleveres af deres respektive ejere.

Biologi aflevering om temaet alkohol, af Anders K, Morten E og Jonas J.

Indholdsfortegnelse

Praktisk del

I den praktiske del har vi forsøgt at fortage en gæring og lave målinger og obsevationer på baggrund af denne gæring.

Matrialer

Til vores forsøg brugte vi:

  • 124,22ml vand
  • 139,42g vindruer
  • 60,01g sukker
  • 20,17g gær
  • 250ml konisk kolbe
  • 1 kondom
  • Et gærrør

Fremgangsmåde

  1. Knus vindruerne i en mortor.
  2. Bland alle ingredienserne sammen, undtagen gær og 25ml vand (i den koniske kolbe).
  3. Bland gæren og de rasterende 25ml vand sammen, og sørg for at gæren er helt opløst.
  4. Stil den koniske kolbe på en varmeblus og varm den op til ca. 35° grader.
  5. Fyld gærrøret med en passende mængde vand, og sæt kondom over den ene ende.
  6. Hæld gær-blandingen i kolben og sæt gærrøret på.
  7. Lad gæringen stå, sluk for varmeblusset når der er godt gang i den og læg et viskestykke om kolben.
  8. Vent en dag og mål hvor meget gas der er dannet i kondomet.

Resultater

Dagen efter vores forsøg tog vi kondomet af og målte mængden af gas i kondomet til 1,5 L.


Gæringsprocess

Gær lever af at forbrænde sukker, som bliver til vand og CO2, under en fuldstændig forbrænding. Hvis man ikke tilsætter nok ilt, vil gærceller lige som vores muskler foretage en lignende process som danner alkohol. Denne process er det samme som det der sker når musklerne ikke for ilt nok og danner mælkesyrer. Ved denne process skabes der ikke den sammen mængde energi som ved fuldstændig forbrænding, men det er nok til at holde cellerne i live, dog er det værd at ligge mærke til at alkoholden også er giftig for gær cellerne og at de derfor vil dø hvis ikke der kommer ilt på et tidspunkt.

Ølbrygning

Når man brygge øl, bruger man ofte byg. Byggen indeholder 63% stivelse og 11% protein, denne stivelse skal spaltes til disakkarider vha. af enzymer, sådan at gæren kan leve af den og danne alkohol. For at spalte stivelsen bringer man byggen til spiring, dette gøres ved at lægge byggen i vand og vente til byggen begynder at spire. Når byggen spirer er der dannet enzymer til at spalte stivelsen og proteinerne, når stofferne er spaltet kaldes det blandingen for urt og indeholder maltsukker, som kan bruges til gæring. Den færdige urt indeholder primært gærbart sukker, men også 12-14% tørstof. Når stivelsen og proteinerne er spaltet tilsætter man humle og koger den for at:

Viser de forskellige dele af væksten hos gæren under brykning.
Viser de forskellige dele af væksten hos gæren under brykning.
  • Ødelægge endnu aktive enzymer
  • Sterilisere urten, så vildgær og bakterier dræbes
  • Udskille uønskede stoffer i urten (f.eks. protein, harpikser og garvestoffer)
  • Udvinde de aktive stoffer fra de tilsatte ingredienser

Under den forgæringen sker de dele af væksten som er betegnet med et A og B på billedet. Disse dele af vækst perioden kaldes for nølefasen og den eksponentielle vækst fase, det er her gæren vender sig til sine nye omgivelser og starter på at formere sig.

Under eftergæringen sker det der er betegnet med D og C på billedet, disse dele af vækst perioden kaldes for stationær- og dødsfasen. Det er her gæren produkcere alkohol, fordi der ikke kommer mere ilt til. I dødsfasen er alkohol koncentrationen er kommet så højt op at gærcellerne dør.

Når øllet er blevet filteret, og tappet på flasker pasteuriseres øllet ved at overbruser flaskerne meed 65° grader varmt vand i en time. Formålet med denne pasteurisering (pasteurisering betyder at man dræber alle bakterier) er at dræbe alle rester af gær og andre bakterier, sådan at øllet bibeholder sin smag efter lagring. Det svarer lidt til det man gør med f.eks. mælk, der dræber man også alle bakterier sådan at mælken kan holde sig i længere tid. På samme måde dræber man bakterierne så de ikke ødelægger øllet.


Før man kendte til mikroorganismer kunne mange ting gå galt, f.eks. er det lidt svært at sikre sig at man har spaltet byggen, hvis ikke man kender til de forskellige sukkerarter og enzymer som spalter dem. Det ville dog være muligt at kontrollere om spaltningen har fundet sted kemisk, men jeg tvivler på at man har haft disse medtoder tilgængelig før man kendte til hvordan det hele fungerede. Det kunne også være et problem at få gæringen til at virker hvis ikke man ved at der ikke må være ilt til stede. Man kan også risikere at komme til at sætte den forkerte gæring i gang, eller måske ligefrem dræbe gæren ved at bruge forkert temperatur. Man ville selvfølgelig have kendskab til gæring for folk der tidligere har fortaget en gæring, men som sådan er det ikke meget man kunne gøre, man kunne selvfølgelig tjekke om der kom bobler i gæringsrøret. Man vil også have problemer med pasteuriseringen, fordi denne process kun giver mening hvis man kender til mikroorganismer. Man vil selvfølgelig kunne se om øllet ændrer farve eller smag senere, og hvis det er gået rigtig galt kunne det jo være blevet til eddike, men jeg tvivler på at man har haft mulighed for at tjekke op på pasteuriseringen med det samme.

Alkoholens indvirkning på kroppen

Foruden de egentlige næringsmidler indtager mennesket en del andre stoffer, der indtages på grund af deres smagsmæssige kvalifikationer eller på grund af deres behagelige virkninger på nervesystemet.

Alkohol er noget vi i dagligdagen indtager i henholdsvist store og små mængder. Det indeholder store mængder energi som kroppen kan udnytte; 1 g kulhydrat giver 17 kJ, mens 1 g alkohol giver 29 kJ, hvilket er en del mere end kulhydrat.

Når man indtager alkohol føles det først som om man bliver frisk, da en krop hurtigt begynder at forbrænde den energi man lige har indtaget. Alkohol indeholder nemlig så små molekyler at de kan gå igennem mavens slimhinde og ud i blodet; herved forklares også alkohollens hurtige effekt på ens krop. Omsætning af alkohol foregår kun i leveren, hvilket betyder at ved indtagelse af store mængder alkohol kommer leveren på overarbejde. Det kan på længer sigt skade kroppen, og man kan derved få kroniske (vedvarende skader). Det leveren gør er at den omdanner alkohol (C2H5OH) til eddikesyre (CH3COOH) som derefter nedbrydes af legmets andre celler.


Alkohol er et giftstof, der påvirker hele organismen, men dens indflydelse på nervesystemet er særlig vigtig at kende. Alkohollen lammer ens krop, i form af at det center i hjernen der gør at vi har hæmninger bliver lammet. Det gør, at det center i hjernen der sender følelser ud får mere frit spil. Det er grunden til at man bliver mere udadvendt når man drikker alkohol, og at man tør at gøre ting som man ellers ikke ville have gjort. Derudover bevirker alkohol at en stor del af ens nerver bliver dårligere til at sende impulser (elektriske signaler) rundt i kroppen, og derved formindskes ens balanceevne samt reaktionstiden også. Det er også derfor at bilister der har drukket alkohol er farlige, da de ikke reagerer optimalt, deres hæmninger er delvist sat ude af drift så de er ikke bange for at køre for stærkt og deres evne til at bedømme afstande er også betydeligt ringere end normalt.

Udover det stiger ens seksuelle lyst, og man opfører sig mere frit og åbent overfor det modsatte køn; det kan medføre uønsket graviditet/svangerskab. Disse ting sker ved ca. 1%o alkohol i blodet.


Ved 2 %o bliver ens stemmeleje forøget. Dvs. folk bliver højttalende og støjende og deres tale kan let blive uklar. De mumler, og skal koncentrere sig for at tale nogenlunde normalt. Ved 3%o begynder ens øjne at blive slørede, og man får sværere ved at se. Man kan ved denne promille også få dobbeltsyn og nogle af ens hjernecentre bliver efterhånden lammet. Ved en promille på 5%o er ens følesans væsentligt nedsat og man har svært ved at gå. Man falder let, og kan endda miste bevidstheden

Kilde