Intermolekylære Bindingstyper

London-binding

Elektronerne i molekylerne bevæger sig hele tiden, hvilket resultere i at der engang imellem skabes en elektronegativitet, hvilket resultere i at fx to hydrogen molekyler kan binde sig sammen, dette sker dog kun i en begrænset periode af gangen. Jo flere elektroner der er omkring et molekyle, jo stærkere kan den binde sig til et andet molekyle. Derudover afhænger det også af molekylernes overflade, da en større overflade giver mere elektronegativitet og derved også flere og stærkere bindinger.

Dipol-Dipolbindinger

Molekyler der er polær, har mulighed for at binde sig til et andet molekyle der er polær. Dens elektronegative ende binder sig til en anden endes positive pol. Dette kan sammenlignes med magneter. Dette kunne fx finde sted imellem vandmolekyler.

Hydrogenbindinger

Denne form for elektron bindinger finder kun sted hvis man har et molekyle hvor der er en OH-, FH- eller NH-binding/gruppe. Dette skyldes at H'et i denne gruppe kan gå ind og binde sig til et ledigt elektronpar på O,N eller F atom. Se side 114 i Kemi 2000 niveau B, for mere information.