Lidt ungdomsoprørshistorie (Analyse)
Indholdsfortegnelse |
Hvem er afsenderen ? (gå på nettet)
Ole Grünbaum var en dansk forfatter som blev født den 17 marts 1945. Derudover er han fredsforkæmper og en ledende skikkelse i ungdomsoprøret i 1968.
Beskriv tekstens kommunikationssituation
emne, afsender, modtager, hensigt, kommunikationsform
- Emne
- Ungdomsoprør
- Afsender
- Ole Grünbaum
- Modtager
- Folk med interesse i ungdomsoprør og mere viden omkring emnet
- Hensigt
- At forklare hvad ungdomsoprør er og hvad det indebærer.
- Kommunikationsform
- Envejs kommunikation
Tekstens funktion
- Informerende og orienterende?
- Debatterende og vurderende?
- Styrende og vejledende?
Først og fremmest er det en informerende og orienterende tekst omkring ungdommen, men også en slags debat tekst omkring emnet og hvad det i virkeligheden er, efter hans mening.
Gør rede for indholdet
Inddel fx teksten i hovedafsnit
- Ofres et emne?
- Særlig megen plads eller argumentation?
- Starter den sagligt for at ende usagligt, dvs. starter med oplysninger for at ende med følelser?
- Hurtig forklarelse af hvad ungdomsoprør er.
- Dernæst historie hvor ungdomsoprør er brugt i forhold til magten.
- Hvad et ungdomsoprør egentlig sådan er, altså en kamp mod magten, for at finde nye og bedre veje.
- Han afslutter af med hans holdning til ungdommen
Analyser tekstens sproglige virkemidler og argumentationsmetode
- Er det syntetisk eller analytisk sprog?
- Lix-tal? Er der anvendt billedsprog?
- Realplan og billedplan i metaforer?
- Virkning?
Han bruger de rigtige ord omkring tingene, hvilket gør at man ved at forfatteren ved hvad han snakker om. Derudover bruger han meget formelt sprog uden billedsprog, derved virker teksten utrolig seriøs på læseren. Derudover er teksten tung i form af ord, men alligevel nem at forstå for læseren, dog er nogle af ordene lidt svære at forstå for en person på vores alder.
Argumentationen
- hvad er hovedpåstande og begrundelser?
- Er argumentationen saglig eller usaglig?
- Saglig
- referat, oplysning, beskrivelse, begrundelse.
- Usaglig
- postulater, karakterkneb, ekspertkneb, idolkneb, selvsikkerhedskneb, generalisering, stråmand, historiekneb, etc. manglende begrundelse, lutter påstande.
- Ensidig udvælgelse (hvis man fx kun udvælger positive eller negative aspekter af et emne, eller kun udvælger aspekter der peger i en retning).
- Hovedpåstand
- At ungdomsoprør er en kamp mellem magten og unge og hvorfor de unge går imod denne magt.
Han bruger både saglig og usaglig, han kommer med fakta undervejs, men giver også hans holdning tilkende. Og derudover forklare han virkelig hvad et oprør er.
Samlet karakteristik af argumentationsform som helhed
At han bruger meget fakta undervejs hvilket gør at han også underbygger hans mening omkring ungdomsoprør, hvilket virker godt og man får et indtryk af at han ved hvad han snakker om.
Perspektivering
Prøv at perspektivere teksten ved at sætte den ind i en større politisk, ideologisk og social sammenhæng.
Oprør blandt unge har altid været kendt, i dag har vi ungdomsoprør i København om et hus de mener de ejer. Derudover har der også været oprør mod nye reformer indenfor skole og besparelser. Derved er denne tekst ikke kun politisk men også autentisk og dette vil den sikkert altid være, da der altid være unge som er imod den højre magt.
