Når hjernen filosoferer over sig selv
Analyse af artiklen "Når hjernen filosoferer over sig selv", uddrag af "Hjernevridninger" af Henrik Hanson og Arne Mosfeldt, 1990.
Indholdsfortegnelse |
Kommunikations situation
- Emne
- Kunstig intelligens og hjerne forskning.
- Afsender
- Henrik Hanson og Arne Mosfeldt.
- Hensigt
- Diskussion af forskellen mellem kunstig intelligens og hjernen (forklaring hvorfor AI er umuligt).
- Kommunikations form
- Artikel.
Tekstens funktion
Informerende om konflikter.
Indhold
- Indledning
- Betragtning af hjernen gennem tiden (freud etc.)
- Hvad er kunstig intelligens
- Forskellen på hjernen og kunstig intelligens.
- Det kinesiske værelse
- Hjernen har uforklarlige følelser.
Virkemidler
- Analytisk.
- Neutralt ordvalg
- Ensidig udvælgelse
- De har refereret mange helt eller delvist negativ informationer om "hård AI". Der er ikke medtaget positive eksempler på hård AI's anvendelse. Det virker nærmest som om penge investeret i hård AI forskning er spildt.
Argumentations form
Forfatterne argumentere ikke direkte for en bestemt teknologi. Tilgengæld er det en anelse argumentation mod hård AI, hvilket er indirekte i form af delvis ensidig udvælgelse. Men der argumenteres med saglige referencer og kilde anvisninger.
Perspektivering
- Patienten
- Handler om hvornår man er menneske. Vi betragter intelligens som forskellen på mennesker og dyr, derfor er diskussionen/informationen om kunstig intelligens også en diskussion om hvorvidt mennesker kan skabes kunstigt, og hvor stor en del af os der kan blive kunstig. Man kunne f.eks. rejse spørgsmålet om man kan indlæse sin hjerne i en computer ved ens død, og derefter leve videre i cyberspace.
