National Økonomiske Begreber

Samfundsfag Dette er en artikel der er relateret til faget samfundsfag.

Indholdsfortegnelse 1 Samfundsøkonomiske mål 2 Registreret ledighedsprocent(arbejdsløshedsprocenten) 3 Arbejdsløshed 4 Udlandsgæld 5 Økonomisk kredsløb 6 Betalingsbalancens løbende poster 7 Stram og lempelig finanspolitik 8 Stram og lempelig pengepolitik 9 Renten 10 Nationalbanken 11 Strukturpolitik 12 Socialistisk strukturregulering 13 Liberalistisk strukturregulering 14 Indkomst politik 15 Devaluering (faldende kurs) 16 Revaluering (stigende kurs) 17 ØMU 18 Erhvervspolitik 19 Arbejdsmarkedspolitik 20 BNP 20.1 Problemer ved brug af BNP

Samfundsøkonomiske mål

Samfundsøkonomiske mål er nogle mål et samfund vil prøve på at opnå for at forbedre livet for flest mulige. I Danmark går man meget ind for følgende mål:

• Fuld beskæftigelse
• Balance på valutaregnskabet
• Rimelig social fordeling af goderne
• Større hensyn til miljøet
• Stigning i produktion
• Stabile priser

Der kan dog forekomme konflikter mellem nogle af disse mål. Dette kan fx ses ved en stigning af produktionen stiger både øget forurening og øget import. Men til gengæld stiger produktion og beskæftigelse.

Registreret ledighedsprocent(arbejdsløshedsprocenten)

Dette giver en indikation af hvor mange personer i Danmark der er udenfor arbejdsmarkedet. Dog kan den også inddeles i flere former for arbejdsløshed, disse forskellige former kommer her:

Arbejdsløshed

Typer af arbejdsløshed

• Skiftearbejdsløshed – Når folk skifter job
• Hjemsendelsesarbejdsløshed – Når man efter kort tid bliver ansat igen hos den tidligere arbejdsgiver
• Sæsonarbejdsløshed - Arbejdet svinger med årstiderne
• Konjunkturarbejdsløshed – Brancher bliver ramt af produktionsnedgang og dermed mere arbejdsløshed.
• Strukturarbejdsløshed – En situation, hvor et geografisk område er hårdere tamt end resten af landet.

Danmark af et af de lande hvor arbejdsløsheden er forholdsvis lille.

Som tommel finger regl kan man sige at arbejdsløsheden er det samme som renten, og stiger og falder med den. :)

Udlandsgæld

Dette er penge vi skylder til udlandet. Og Danmark er et af de lande der nedsætter deres udlandsgæld i de seneste år. Udlandsgæld øges når landet har det svært økonomisk og må låne penge i udlandet. Dette er altså et specielt regnskab man kalder kapitalbalancen, Danmark har i de seneste år haft en forholdsvis lille udlandsgæld, den ligger på omkring 130-140 mia. kr. som svarer til 10% af vores BP.

Økonomisk kredsløb

Penge skifter hænder i samfundet, og det hele er et stort kredsløb:

Betalingsbalancens løbende poster

Dette er Danmarks løbende indtægter og udgifter, disse udgifter og indtægter er om følger; Varehandel, Søtransport, Rejser, Øvrigetjenester, Aflønning af ansatte, Formueindkomst, EU, Andre overførsler. Alt dette er samlet her:

Mill. Kr.	Valutaindtægt	Valutaudgift	Nettoindtægt
Varehandel	448.887	393.419	55.468
Tjenester i alt	225.561	207.170	18.391
Søtransport	110.085	92.523	17.562
Anden transport	27.065	14.438	12.627
Rejser	34.026	43.681	-9.655
Kommunikation mv.	14.204	14.256	-52
Rådgivning mv.	32.636	29.683	2.953
Finans, kultur mv.	7.545	12.590	-5.045
Varer & tjenester	674,448	600.589	73.859
Overførsler i alt	107.064	145.105	-38.041
Aflønning af ansatte	6.357	7.336	-979
Formueindkomst	70.158	82.229	-12.071
EU	10.942	16.547	-5.605
Andre overførsler	19.607	38.992	-19.385
I alt	781.512	745.694	35.818

Stram og lempelig finanspolitik

Lempelig finanspolitik – Når staten nedsætter dens indtægter og øger statens udgifter, dog øges efterspørgslen, BNP’et stiger og Beskæftigelsen stiger, dog stiger importen også og derved forværres betalingsbalancen også. Dette kan altså være med til at gavne nogle samfundsøkonomiske mål, men desværre går det også ud over andre mål.

Stram finanspolitik – Når staten øger dens indtægter og også sætter deres udgifter ned. Dog gær det at BNP’et falder, beskæftigelsen falder, men importen falder også, som er med til at gøre at betalingsbalancen forbedres.

Altså gælder det om at få tingene til at spille sammen.

Stram og lempelig pengepolitik

Når man udøver pengepolitik er det renten man piller ved. Pengepolitikken kan inddeles i to dele, den ene er stram den anden er lempelig. Når man er stram opsætter man renten, dette var fx det man gjorde under kartoffelkuren i 70-80’erne.

Dette gør at folk begynder at spare op og ikke bruger deres penge, og derved falder investeringer og andre former for penge brug i landet. Det modsatte sker når renten falder, dette har fundet sted i de seneste år, hvor den danske rente har været historisk lav og har gjort at folk bruger penge som aldrig før.

Renten

Når man låner penge skal de også betales tilbage, for at låneren også kan tjene på det findes der renter. Renten er en indikation af hvad personen vil have tilbage, han skal kunne købe det samme for dem som før, derfor skal man betale rente, hvis renten er lav gør det at folk ville låne flere penge og investere i byggeri og firmaer, mens hvis renten er høj er det også svært at låne penge, billigt. Dette er både godt og skidt. Det er den danske Nationalbank der bestemmer renten, da det er her normale banke låner de fleste af deres penge. Hvis renten er lav i et lav har omverden også lyst til at låne penge i lige netop dette land, derfor ser man for det meste som en god ting at renten er lav.

Nationalbanken

Dette er landes bank, det er her at landets penge- og valutapolitik bliver ført. Det er også her den danske mønt bliver trygt og det er dem der har magten over de danske banker, da det er her man låner pengene. Dette betyder at de er med til at bestemme ting som renten, som kan påvirke hele landets økonomi. Opgaven for nationalbanker er

følgende

• Eneret på udsendelsen af sedler og mønter i Danmark
• Sørge for at tilliden til penge opretholdes
• Sikre, at der er tilstrækkeligt med betalingsmidler i omløb til, at samfundet kan fungere.

Nationalbanken er en selv eget institution, men en del af ledelsen er repræsenteret af landet. Altså kan man kalde nationalbanken ”bankernes bank”.

Strukturpolitik

Strukturpolitik er en betegnelse for en række politiske mål. Dette har til formål at ændre i samfundsøkonomien. Dette gøres gennem erhvervspolitik og arbejdsmarkedspolitik. Der kan både føres stram og lempelig strukturpolitik.

• Arbejdsmarkedets politik
• Erhvervspolitik.

De to forskellige former for struktur politik i Danmark.

Socialistisk strukturregulering

• Planlægning og styring af investeringerne.
• En del af virksomhedernes overskud samt en del af lønmodtagernes løn anbringes i
• centrale fonde, der vil kunne stille kapital til rådighed for nye virksomheder. Herved
• kan der skabes flere arbejdspladser, og lønmodtagerne vil få del i styringen af de nye
• virksomheder i kraft af deres andel i virksomhedens kapital (ØD). Desuden vil
• lønmodtagerne få del i virksomhedens overskud (OD). Et skridt på vejen mod den
• socialistiske tanke om fælleseje af produktionensmidlerne for at ophæve
• Klasseskellene i samfundet.

Liberalistisk strukturregulering

En politik, der vil lave et mere fleksibelt arbejdsmarked.

Ved at ophæve skarpe faggrænser og nedsætte understøttelsen vil man gøre arbejdskraften mere mobil.

Sådan kan man hurtigt betegne de to størst partiers ønske om struktur politik.

Indkomst politik

Man kan regulere lønnen ved lov.

• Lav løn
  • Lav inflation
  • Bedre konkurance evne
    • Højere beskæftigelse
    • Mere eksport
      • Bedre betalingsbalance
  • Mindre import (pga. mindre løn)

(Generalt er det en god økonomisk ide, men den er meget svær at gennem fører i praksis).

Devaluering (faldende kurs)

Devaluering betyder at kronens værdi falder (ikke inflation, for lønen stiger nødvendigvis ikke), det bliver derfor billigere at handle ind i Danmark og eksporten stiger (medfører: størrer BNP, større beskæftigelse og bedre betalingsbalance). Tilgengæld bliver importen dyrer og alle mange forbrikker importere råvare som prisen jo er højere på, hvilket ændrer forbruger priser opad (Man kan normalt regne med at denne devaluering fra politisk side vil æde sig selv, pga. efterfølgende pris stigninger).

Revaluering (stigende kurs)

Meget modsat af devaluering. Dvs. at kronen stiger i værdi og det har den modsatte effekt af devaluering.

ØMU

Et samarbejde hvor vi fastholder en fastkurs i forhold til Euroen. National banken fastholder denne kurs ved at købe/sælge kroner og Euro. Det skal dog siges at kronen godt må afvige ca. 2,5% fra Euroen.

Erhvervspolitik

Her bliver det defineret hvad erhvervspolitik er.

Aktiv erhvervspolitik

• Støtter et erhverv for at få det til at vokse sig meget størrer.
• Offensiv støtte

Defensiv erhvervspolitik

• Støtter et dårligt erhver for at branhcen skal overleve.

Direkte Erhvervspolitik

• Direkte støtte, i form af penge
• Direkte støtte til f.eks. forskning.

Indirekte Erhvervspolitik

• Indirekte støtte
• Skatte lettelser

Arbejdsmarkedspolitik

Formået med arbejdsmarkedspolitikken er at sikre bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgelse på arbejdsmarkedet. Sådan at der ikke opstår meget høj eller lav arbejdskrafer, der enten kan skade økonomien eller stoppe væksten. Dette betyder fx kan man regulere på understøttelsen, eller lave støtte programmer til specielle grupper i samfundet.

BNP

Brutto National Produkt, en målestok for produktion.

• Værdien af den produktion der foregår i et land

BNP

Værdien af produktionen (vare og services, både i den private og offentlige sektor) i markedspriser ink. moms, ekslusiv varetilskud.

Realvækst

Når man regner med BNP vækst regner med ofte i realvækst, dvs. uden inflationen.

Problemer ved brug af BNP

Verden er ikke perfekt, man kan ligeså gode vænne sig til det, f.eks. tager BNP ikke højde for:

• Hus produktionen ikke medregnet
• Skjuler en skæv social fordeling
• Sort produktion/økonomi ikke med regnet
• Skjuler skæv geografisk fordeling

Tager ikke højde for negativ produktion

F.eks. bliver man ikke rigere af at rydde op efter miljø problemer, dvs. vi bliver ikke rigere af at lukke kemisk affald ud, selvom vores BNP stiger fordi vi skal ryde op.