Romernes vandforsyning
Indholdsfortegnelse |
Viden og erfaring i forbindelse med
- a) Vandets bevægelse
- Det skal falde konstant. Det var nemmere end at få folk til det.
- b)
- Det skulle være en jærn hældning, som gjorde at vandet kunne løbe med en passende hastighed. Og at der konstant var vand tilførelse.
- c)
- Ingeniør op i bjergene til at finde kilder/regnvand. Derefter byggede de vand forsyninger til byen. Efter hældningen føre man vandet højere og derved havde de mulighed for at tappe vandet.
Teknikken
de brugte primært waterpasset en speciel type der blev kaldt en Chorobaten. Dette waterpas havde lodder til at og en rende med vand til at måle hælding/vinkler med. Dette waterpas havde også et sigte, så man kunne se hvor en flod skulle ende hvis den skulle falde 1 meter over 3 km. Waterpassets rende i midten kunne fyldes med vand, hvis det var blæse vejr så man ikke kunne bruge lodder, til at se hvad der hang lodret/vandret.
Den praktiske udførelse
De romerske ingeniører byggede akvædukter fra bjergkilder, og hvis der blev for langt til jorden, så byggede de en arkade, som har samme funktion som en bro. rørene var bygget af bly, lere og cemt. Blyen var giftig.
Forhindringer i landskabet
Hvis landet var ujævnt bygge man enten broer eller en tunnel til at føre vandet igennem. Det var vigtigt at de ting man byggede blev udført rigtig, ellers vil det jo ikke virke. Det skulle bygges præcis for at man ikke ødelægger den måde resten var bygget på. Den tegning vi ser på side 46 viser en bro der er bygget til at føre vand over en dal.
Leveringen af vandet til kunderne
Man sammlede vandet i tønder, derved faldt alt slam til bunden, så vandet var lidt renere. Ud til de private blev vandet delt op efter hvilken størrelse rør de ville have. Hvis røret var lille, havde den private også kun små mængder af vand i forhold til dem der betalte mere. Man bruger ca. 200L vand pr. person om dagen, derved brugte de utrolig store mængder af vand.
Kunderne
Fordi alle havde mulighed gennem de offentlige brønder. De offentlige bade, var en slags hjælp til alle. De folk der betalte for vandledning var de personer der havde råd.
Betydningen
At alle havde mulighed for at vaske sig og hyggejne. Det var også det der gjorde at Rom blev så stor, hvis de ikke havde haft vand, ville folk ikke kunne holde ud til at bo i byen. Det var med til at skabe byen rom og alle andre store byer. De brugte det også det som en slags magt faktor.
Buer og beton
Viden
De lånte meget af deres viden fra grækerne.
De brugte deres viden godt og var gode til at organisere sig.
Materialer
Før cement brugte de mørtel.
Omkring 300 f.kr. opdagede romerne at kalk fra en vulkan var en god måde at forstærke mørtel, derfra kommer cement.
Bygge bedre, større og mere vågede konstruktioner fordi cement holder meget godt. Desuden kunne de støbe med det under vand.
Viden og teknik
Startede med undersøge bunden og fandt ud af hvor de kunne stille bropiller.
De vidste at hvis der var for kort i mellem bropillerne, ville vandet rive broen væk, mens for langt mellem bropiller ville få broen til at briste.
- Materialer til broer
- Granit (bund)
- Sten
- Cement
Ydreside af granit og inderside af sten og cement.
Betydning
Cementen betød at man kunne bygger større billigere og mere holdbart, f.eks. byggede romerne mange offentlige huse, bade, collouseum og forumer.
Det betåd tilfredse folk, og underholdt folk... Samtidig fik det dem til at se stærke ud... Hvilket sikkert skræmte deres fjender.
